I maj måned gennemførte jeg den klassiske Ironman distance i triathlon på en rute, som betegnes som verdens hårdeste. 3,8 km svømning, 180 km cykling samt 42,2 km løb blev overstået på lidt over 12 ½ time. Det blev en kamp for ren og skær overlevelse – men samtidig også en oplevelse for livet, hvor jeg blev bekræftet i, at ekstrem-sport er min store lidenskab. Som så mange andre ”dumdristige” sportslige udfoldelser startede Ironman-eventyr med et væddemål mellem 2 venner.  

En arbejdskollega påstod, at jeg aldrig ville kunne gennemføre en Ironman på verdens hårdeste rute på Lanzarote. Som sædvanlig ignorerer jeg ikke bare sådan en bemærkning, og besluttede mig for at bevise – over for mig selv og andre – at jeg havde det, der skulle til, for at blive en ægte Ironman triathlet. På forhånd vidste jeg, at det ville kræve stor selvdisciplin at træne op til en så ekstrem påvirkning af kroppen, og med mit arbejde som General Manager hos S.A.T.S. i Århus ville det også blive udfordring rent organisatorisk – ligesom jeg måtte lide en del afsavn, hvad angår familielivet og vennerne, idet træningen ville komme til at udfylde en stor del af min hverdag.

På kun 4½ måned fik jeg trænet mig op til begivenheden, hvilket må siges at være ganske kort tid eftersom jeg som udgangspunkt kunne betegnes som en mindre god svømmer. Jeg endte som nummer 380 ud af ca. 800 deltagere fra hele verden, og udover den fantastiske oplevelse blev løbet dermed også resultatmæssigt en stor succes for mig.

Baggrunden for, at jeg med en relativ kort forberedelsesperiode kunne optræne mig selv til at gennemføre en Ironman skal nok findes i min lidt ”vilde” barndom samt de fritidsinteresser jeg har haft op gennem ungdomsårene. Jeg har siden barnsben været sprængfyldt med energi, og blev blandt venner og familie kaldt ting som ”Q10” og ”Duracell”.

Mange har sikkert overvejet, om jeg kunne betegnes som et damp-barn dengang, da jeg havde en evig trang til altid tordne af sted uanset, hvad jeg beskæftigede mig med. I ungdomsårene begyndte jeg så at bruge noget af al min energi på sportslige udfoldelser.
 

Det startede dog i en helt anden retning end triathlon, idet jeg gennem venner fik smag for styrketræning – og i særdeleshed bænkpres. Jeg fandt her hurtigt ud af, at jeg trods min ringe størrelse (dengang ;-) ) indeholdt ganske stor styrke. Det resulterede i, at de helt store drenge i motionscentret fandt det spændende at træne med mig og presse mig til hele tiden at yde mere.

Denne megen og hårde træning bevirkede, at jeg blev dansk mester i bænkpres i min vægtklasse i 1993. Styrketræningen blev herefter droppet til fordel for konditionstræning. Jeg fik interesse i at presse mig selv fysisk gennem ekstreme cykelløb samt motionsløb på maratondistancen. Herunder har jeg deltaget i de 2 længste cykelløb på danske grund – X-Danmark samt Chrysler Extreme. Sidstnævnte vandt jeg efter et udbrud på 321 km, hvor jeg sammen med en anden kom i mål hele 1½ time foran nummer 3. Fritidsinteresser som disse har medført, at jeg har en positiv holdning til at træne meget og længe, hvilket i triathlonsporten kommer mig til megen gavn.

Min erhvervsmæssige karriere har ligesom mine fritidsinteresser været præget af min trang til at udfordre mig selv. Jeg flyttede i efteråret 1995 fra de trygge rammer i Galten udenfor Århus til forsvaret, hvor jeg indtil 1999 var ansat på fuldtid. Årene i forsvaret har givet mig en masse spændende oplevelser samt muligheden for at afprøve ting, jeg i det civile liv aldrig ville kunne komme til. Det er også en af årsagerne til, at jeg stadig har en vis tilknytning til forsvaret, idet jeg er med i DIB (Danske Internationale Brigade), hvor jeg fungerer som Premierløjtnant.

Efter årene i forsvaret med masser af udfordringer, havde jeg lyst til at videreuddanne mig samtidig med, at jeg gerne ville bevare en vis tilknytning til erhvervslivet. Derfor arbejde jeg på deltid hos S.A.T.S. samtidig med at jeg passede mine økonomi-studier på Århus Købmandsskole. Mit deltidsarbejde samt min store lidenskab indenfor sport gjorde, at jeg efter endt uddannelse blev ansat hos S.A.T.S. på fuldtid, hvor jeg  fungerede som General Manager for firmaets motionscentre i Århus frem til ca. 01.02.2005, hvor jeg skiftede arbejde til  

Trangen til altid at udfordre mig selv udspringer fra interessen for at prøve mig selv af samt afhængigheden af at bruge min krop på en måde som andre afskyer. Nogle vil måske sige, at jeg simpelthen elsker smerten ved at presse kroppen til det yderste. Dette kan der være noget om, eftersom jeg adskillige gange har mærket, hvordan det giver et ”kick” i kroppen, når man kan mærke, at man balancerer på grænsen af sin fysiske formåen – en skøn oplevelse, som får en til at føle, at man svæver!

Med denne holdning til fysisk udfoldelse er triathlonsporten den perfekte idræt. Udover at kombinere forskellige former for sportsgrene kan man uanset distancen være sikker på, at man kommer derud, hvor det begynder at gøre ondt – eller som jeg vil sige – derud, hvor det begynder at blive fedt!!!